1.1 Indledning

I en tid hvor teknologien tager over alle aspekter i det moderne liv, står den juridiske sektor stadig over for udfordringer. Teknologiske løsninger kan hjælpe med at effektivisere de juridiske tjenester, men der er også en række ulemper, som man bliver nødt til at tage i betragtning. Denne artikel vil belyse nogle af de potentielle ulemper der er ved anvendelsen af teknologiske og digitale løsninger inden for den juridiske sektor. Det vil blive undersøgt om teknologien udgør en reel trussel mod den menneskelige jurist, eller om der er aspekter af juridisk praksis, hvor teknologi endnu ikke kan måle sig med menneskelig dømmekraft. Endelig vil de nuværende begrænsninger af juridisk teknologiske løsninger, som stadig kræver menneskelig overvågning for at fungere optimalt, blive berørt.

2.1 Begrænsninger ved at anvende teknologi

Tanken om at integrere moderne juridiske løsninger fremstår tiltalende, idet det virker som en enkel og effektiv løsning for både jurister og deres klienter. Man må dog anerkende, at der på trods af, at samfundet er hastigt udviklende, stadig er store udfordringer. Denne teknologiske udvikling er fuld af potentiale, men den er endnu ikke fejlfri. Ulemperne ved at anvende teknologi gælder også i den juridiske branche, særligt hvor den fortsat er under udvikling.

I det efterfølgende afsnit vil vi dykke ned i nogle af de store ulemper ved at implementere moderne løsninger i den juridiske sektor. Denne gennemgang har til formål at belyse de begrænsninger, som disse værktøjer kan have, men også fremhæve de udfordringer, jurister kan stå overfor, når de skal opretholde en balance mellem teknologisk innovation og etisk moral i deres arbejde.

2.2 Er teknologien en trussel mod juristen?

De digitale løsninger i form af software og lignende er under udvikling i den juridiske branche, og for mange jurister anvendes teknologien i deres daglige arbejde. Der udvikles konstant på alternative løsningsmodeller, hvilket lægger et stort pres på jurister og advokathuse, da der opstår konkurrence på markedet. Spørgsmålet her er dog, om teknologien udgør en trussel mod den menneskelige jurist? Sandheden er, at teknologien kan løse og hjælpe med juridiske problemstillinger nøjagtigt og på kort tid, i en grad som jurister ikke kan konkurrere med. En videnskabelig undersøgelse foretaget af softwarevirksomheden LawGeex viser, at advokater havde en nøjagtighedsgrad på 85% med at identificere juridiske problemstillinger, mens kunstig intelligens havde en gennemsnitlig succesrate på 94%[1]. Efter grundig undersøgelse opnåede kunstig intelligens i gennemsnittet en nøjagtighedsrate der var 8% højere end advokaternes rate. AI har derfor udviklet sig i en grad som har overstigeret de menneskelige advokaters intelligens. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at AI som selvstændigt redskab er overlegent den menneskelige jurist. Der er nemlig andre faktorer, der spiller ind ved en helhedsvurdering af, om teknologien udgør en trussel mod juristen. Der pågår en diskussion om nødvendigheden af menneskelig overvågning i teknologiske processer, især med hensyn til empati, som er en egenskab som computere ikke kan efterligne. Nogle jurister frygter, at de bliver erstattet af kunstig intelligens, og det er derfor en aktuel samtale at tage op[2]. Empatien som den menneskelige jurist besidder, har indflydelse på forholdet mellem juristen og klienten, hvilket er afgørende for tilliden. Især når der behandles sager, der involverer retssystemet og potentielle straffe og bøder, bliver tillid til parten, som klienten modtager juridisk bistand fra, et vigtigt element. De menneskelige kompetencer må ikke overses, da disse er styrker. Kunstig intelligens har svært ved at opnå denne menneskelige relation til en klient, hvilket er en stor ulempe. Dette er en væsentlig faktor at overveje i debatten om, hvorvidt kunstig intelligens truer juristers rolle og kan føre til øget arbejdsløshed i sektoren. Selvom kunstig intelligens kan supplere juristers arbejde, er den ikke i stand til at erstatte den menneskelige ekspertise fuldstændigt på grund af de manglende menneskelige egenskaber, og derfor udgør teknologien ikke en umiddelbar trussel endnu.

2.3 Forandring kræver åbenhed og forsigtighed

Når nye juridiske teknologier udvikles og gøres tilgængelige, er det afgørende, at brugerne ikke blot forstår, hvordan disse teknologier skal bruges, men også er villige til at investere tid i at lære om dem og tilpasse deres gamle arbejdsvaner til nye. Tilpasning kan være særligt udfordrende i den juridiske branche, der er kendetegnet ved en lang historie med dybt rodfæstede traditioner. For juridiske fagfolk indebærer adoptionen af nye arbejdsmetoder og -processer ved brug af moderne digitale værktøjer ikke kun en teknologisk opgradering, men også en kulturel forandring, der kræver åbenhed. For juristerne der er loveksperter, er der i denne forbindelse også bekymringer om datasikkerhed og klientfortrolighed, som med tiden er blevet endnu mere fremtrædende. Et eksempel på risiciene ved digitalisering er sagen, hvor Facebook-data blev stjålet[3], på trods af at Meta er en af de største, rigeste og mest indflydelsesrige virksomheder i verden. Dette understreger, at selv de mest avancerede og ressourcestærke virksomheder kan være sårbare over for datasikkerhedsbrud. Det rejser alvorlige spørgsmål for den juridiske branche om, hvordan man opretholder den personlige kontakt og forståelse, der er essentiel i mange juridiske processer, i en stadig mere digitaliseret verden, uden at kompromittere klienters sikkerhed.

Disse bekymringer nødvendiggør en etisk og praktisk tilpasning for at sikre, at fordelene ved teknologi ikke går ud over klientens sikkerhed eller de juridiske professionelles evne til at yde personlig rådgivning. Digitale værktøjer bliver først brugbare, når de tages i brug, og dette kræver en fundamental omstrukturering af tankegangen hos nogle jurister. De skal blive mere dynamiske og tilpasningsdygtige over for de muligheder, som teknologien bringer, hvis de ønsker at følge med tiden. Dette kan være meget udfordrende at indføre, og er derfor en ulempe. Det er sandsynligt, at de største tilpasninger og omfavnelsen af innovation først vil bære frugt ved et generationsskifte.

2.4 Udviklingen af teknologi er en igangværende proces

Der er bred konsensus om, at teknologien er i gang med at udvikle sig, og det har potentiale til at revolutionere den juridiske sektor markant. Legal Tech og andre digitale løsninger befinder sig dog i begyndelsen af deres udviklingscyklus, hvilket resulterer i, at deres implementering stadig kan være udfordrende. Af denne grund er det ikke muligt at anvende disse teknologier som selvstændige redskaber uden støtte fra en juridisk fagperson, der kan gennemgå og bekræfte, at alt lever op til de nødvendige standarder. Dette fremhæver der fortsat er begrænsninger ved brug af Legal Tech, hvilket indikerer, at man endnu ikke har nået det punkt, hvor det udgør en fuldstændig optimal løsning. Ikke desto mindre bør dette ikke afholde os fra at anvende teknologien. Tværtimod vil en øget anvendelse accelerere udviklingen hurtigere, da aktiv brug bidrager til teknologiens modning.

3.1 LegalUp

LegalUp er en juridisk virksomhed, der anvender digitale løsningsmodeller til at levere juridiske ydelser. Teknologien gør det muligt for virksomheden at håndtere sager inden for 24 timer, hvilket fører til hurtigere sagsbehandlingstider, der igen muliggør mere arbejde og dermed hurtigere vækst for virksomheden, uden at gå på kompromis med kvaliteten. De digitale værktøjer optimerer arbejdsprocesserne både i kundekontakten og internt, hvilket resulterer i et strømlinet og effektivt flow i virksomheden. Klienterne tilbydes desuden tjenester til en fast pris for øget gennemsigtighed. Derfor er der tydelige, markante fordele ved at anvende teknologi, som er særligt fordelagtige for juristerne. Men hvilke udfordringer står virksomheder som LegalUp over for ved at anvende digitale løsninger i de juridiske tjenester, som traditionelle juridiske virksomheder ikke gør?

Ifølge Kristin Assaad, LegalUps direktør, har virksomheden formået at minimere udfordringerne effektivt. Tekniske nedbrud kan forekomme, men virksomhedens hybride arbejdsmodel, der kombinerer digitale løsninger med personlig rådgivning, sikrer en robust modstandsdygtighed over for sådanne hændelser. LegalUp har gjort en indsats for at gøre deres systemer intuitive og brugervenlige, hvilket minimerer barrieren for kundens tekniske ekspertise.

Afslutningsvis demonstrerer LegalUp’s tilgang et fremragende eksempel på, hvordan digitalisering kan transformere juridiske tjenester, samtidig med at man navigerer i de udfordringer, der følger med ved fortsat at tilbyde personlig rådgivning. Virksomheden illustrerer, at den rette balance mellem teknologi og menneskelig ekspertise ikke alene forbedrer effektiviteten, men også sikrer vedvarende kvalitet og kundetilfredshed.

4.1 Konklusion

I denne artikel er nogle ulemper ved anvendelse af teknologi i den juridiske branche blevet undersøgt. Mens teknologien utvivlsomt tilbyder effektive og innovative løsninger, kan der også være udfordringer. På trods af at teknologi kan udføre visse opgaver med større nøjagtighed end menneskelige jurister, som vist i LawGeex-studiet, er den menneskelige jurists rolle uerstattelig, når det kommer til forståelse af komplekse menneskelige nuancer.

LegalUp illustrerer, hvordan en balance mellem digital innovation og personlig rådgivning kan skabe en robust og sikker arbejdstilgang, der både udnytter teknologiens fordele og opretholder kvaliteten af juridisk bistand. I sidste ende bør teknologi ses som et supplement til den menneskelige jurist og det kan endnu ikke ses som en erstatning for hvor integrationen af digitale løsninger skal ske med en bevidsthed om og løsninger på de potentielle udfordringer, det medfører. Juridisk teknologi er kommet for at blive, men det har sine begrænsninger og kan endnu ikke stå alene.

 

Denne artikel er skrevet af LegalUp’s juridiske praktikant, kandidatstuderende i jura ved Københavns Universitet, Mona Dakhlallah, under vejledning af erhvervsjurist og direktør, Kristin Assaad.  

 

Referencer

Comparing the Performance of Artificial Intelligence to Human Lawyers in the Review of Standard Business Contracts, LawGeex, 29. Februar 2024:

https://images.law.com/contrib/content/uploads/documents/397/5408/lawgeex.pdf

 

Meta fined $276 million over Facebook data leak involving more than 533 million users, The Verge, 5. Marts 2024:

https://www.theverge.com/2022/11/28/23481786/meta-fine-facebook-data-leak-ireland-dpc-gdpr

 

We invest in companies transforming the world of law, The Legal Tech Fund, 29. Februar 2024:

https://www.legaltech.com

 

[1] Comparing the Performance of Artificial Intelligence to Human Lawyers in the Review of Standard Business Contracts, LawGeex

[2] We invest in companies transforming the world of law, The Legal Tech Fund

[3] Meta fined $276 million over Facebook data leak involving more than 533 million users, The Verge