Pressemeddelelse

Nyt partnerskab styrker LegalUp’s fremtidige vækst og innovation

København, d. 1. juli 2024 – LegalUp, en innovativ aktør inden for juridiske løsninger, annoncerer i dag et nyt partnerskab, der markerer et betydningsfuldt kapitel i virksomhedens udvikling.

Efter fem og et halvt års uafhængig drift har stifter og direktør, Kristin Assaad, indgået et partnerskab med to erfarne ledere inden for regnskabsbranchen.

De nye partnere, Hassan Ajina og Deniz Patilovski, med over ti års erfaring og en stærk historik inden for deres egen fælles regnskabsvirksomhed, Summ, bringer en betydelig ekspertise og indsigt til LegalUp.

Dette partnerskab styrker ikke kun virksomhedens position, men fremmer også en fælles vision om innovation, vækst og service inden for deres respektive brancher.

“Jeg er begejstret for at byde Hassan og Deniz velkommen som medejere af LegalUp,” udtaler Kristin Assaad, grundlægger og CEO. “Vores samarbejde er drevet af en fælles ambition om at transformere vores brancher gennem innovativ praksis og en dyb forpligtelse til vores kunders succes. Dette har vi udført igennem vores egne virksomheder indtil nu, og jeg ser frem til, at vi ligeledes gør det i fællesskab fremadrettet.”

“Vi er begejstrede for at blive en del af LegalUp-familien. LegalUp er allerede kendt for sin innovative tilgang og høje kvalitet i juridiske ydelser. Vi deler en fælles vision med Kristin Assaad om at gøre juridiske løsninger mere tilgængelige og effektive for virksomheder i alle størrelser og brancher. Vi ser frem til at bidrage med vores erfaring og samarbejde om at udvide LegalUp’s rækkevidde og styrke vores kunders virksomheder,” udtaler Hassan Ajina.

Det nye partnerskab understreger LegalUp’s engagement i at levere skræddersyede, effektive juridiske løsninger og services, der imødekommer kundernes unikke behov. Med en fælles mission om at forbedre og udvide vores serviceområder, ser vi frem til at realisere vores fælles visioner og drive LegalUp til nye højder.

Om LegalUp

LegalUp er en innovativ udbyder af juridiske løsninger, der specialiserer sig i at støtte små og mellemstore virksomheder med skræddersyede juridiske rådgivnings- og løsningspakker. Med fokus på kvalitet, transparens og klienttilfredshed leverer LegalUp effektive og pålidelige juridiske tjenester, der sikrer klienternes succes og vækst.

Om Summ

Summ er en førende regnskabsvirksomhed, der gennem de sidste 10 år har hjulpet kunder med bogholderi, regnskab og økonomisk rådgivning. Med deres mantra “More Than Numbers” og en vision om at være den foretrukne sparringspartner for virksomheder, fejrer Summ nu deres 10-års jubilæum. Summ stræber efter at gøre regnskab og rådgivning mere tilgængelig og effektiv, hvilket de nu udvider til også at omfatte juridiske løsninger gennem deres partnerskab med LegalUp.

Både Summ og LegalUp fortsætter som selvstændige virksomheder, men styrkes i kraft af dette partnerskab.