Bruger du et digitalt regnskabsprogram, kan du spare værdifuld tid på kedelige og komplicerede bogføringsopgaver, tid som du i stedet kan bruge på det, du brænder for.

Som selvstændig er det vigtigt, at ens tid bliver brugt bedst muligt, når man skal have en virksomhed til at løbe rundt. Særligt når man har en mindre virksomhed. Derfor kan det være en stor hjælp at få udfaset nogle af de rutineprægede tasteopgaver og digitalisere sit regnskab.

Med et digitalt regnskabsprogram kan du f.eks. automatisere bogføringen af salg af varer på din webshop eller udbetalingen af løn til dig selv eller ansatte, og du slipper helt for komplicerede udregninger i Excel-arket. Samtidig kan du altid tilgå og få overblik over dit regnskab, så længe at du har adgang til internettet.

Lige i forhold til Excel, er der mange selvstændige, som bruger det til bogføringen særligt i starten af iværksætter-karrieren, men det er faktisk ikke helt lovligt i forhold til bogføringsloven. Det skyldes, at det er muligt at ændre i værdierne på de forskellige celler i Excel. Med et digitalt regnskabsprogram gør du altså både din bogføring mere effektiv, samtidig med at du overholder lovgivningen.

Få hurtigere betaling for dit arbejde

For at du kan drive en virksomhed, kræver det, at du har er penge på bundlinjen. Derfor er det allervigtigste for alle erhvervsdrivende, at de får penge for deres services eller ydelser.

Det kan tit være besværligt selv at skulle sætte en faktura op i Word eller et andet program, som ikke er beregnet til det. Samtidig begrænser et Word-dokument mulighederne for, hvordan du kan modtage betaling.

Når du bruger et digitalt regnskabsprogram, kan du oprette en faktura med få klik. Derudover kan du selv vælge, hvordan du vil sende den til kunden og tilknytte flere forskellige betalingsmetoder, så du hurtigere får betaling for dit arbejde eller dine varer. Hvis du skulle være så uheldig, at en kunde ikke betaler til tiden, så har de fleste regnskabsprogrammer også mulighed for automatisk at udsende rykkere.

I Billy Regnskabsprogram kan du selv let designe en professionel faktura og tilføje forskellige betalingsmetoder til dem efterfølgende. Derudover kan du integrere dit regnskab med et rykkersystem, så du ikke selv skal have overblikket over, om dine kunder betaler dine fakturaer til tiden.

Udover at kunne sende standard fakturaer, har du i Billy også mulighed for at lave unikke tilbud gennem Tilbudsmodulet. Efterfølgende kan du let gøre et tilbud til et fast abonnement, hvis dig og din kunde vil fastholde jeres unikke aftale.

Gør din bogføring lettere

Flere kan helt tabe pusten over alle de bilag, som de skal gemme, og de mange udgifter som skal bogføres. Den opgave bliver nemmere med et digitalt regnskabsprogram, og du slipper for store støvede ringbind og manglende kvitteringer.

Med et digitalt regnskabsprogram bliver alt din data og dine bilag nemlig gemt i skyen. Det vil sige, at du slipper for at bruge plads på opbevaring af en masse papirer.

I Billy kan du nemt og hurtigt bogføre alle dine udgifter og bilag. Der er også mulighed for at gemme informationer på dine leverandører, så de automatisk bliver husket i dit regnskab. Det sparer dig for at indtaste de samme oplysninger hver gang, at du skal bogføre en udgift fra en fast leverandør.

Derudover er der indbygget en scanningsmotor, som hjælper dig med at udfylde dine bilag automatisk, og med Billys mobilapp kan du endda uploade bilag, mens du er ude, så du ikke pludselig mangler en kvittering.

Husk, at hvis du løbende holder din bogføring opdateret, gør du det også nemmere for dig selv at lave dit årsregnskab og selvangivelse, når indberetningsfristen nærmer sig.

Er du interesseret i at digitalisere dit regnskab? Som kunde hos LegalUp, får du en særlig aftale med Billy Regnskabsprogram. Læs mere om Billy her (http://www.billy.dk/legalup).